Rædselsnatten i Guldsmedgade
Usikkerhed og krigshandlinger havde i vinteren 1944/45 sneget sig ind i Aarhus og byens gader. Clearingsmord, terror og schalburgtage var blevet en del af besættelsestidens uorden.
Samtiden kaldte nætterne sidst i februar 1945 som rædselsnætterne i Aarhus.
Den værste var natten til den 22. februar 1945, hvor det ekstreme og nazisindede terrorkorps, Petergruppen, der havde flere danske medlemmer, atter var på aktion i Aarhus, selvom det på dette tidspunkt stod klart for de fleste, hvordan udfaldet af Anden Verdenskrig ville blive. Nazityskland var presset på alle fronter - og alligevel skulle denne nat blive en af de voldsomste i byens historie.
Allerede dagen før, den 21. februar, havde Petergruppen ved Aarhus Rådhus sprængt en bombe, der forårsagede en del materielle ødelæggelser.
Mordet på Kay Schmidt
Den nationalsindede købmand, Kay Schmidt, var samme eftermiddagen blevet dræbt med 12 skud på nært hold i sin forretning i Tagenshus på Sankt Pauls Kirkeplads nr.7 af Petergruppen.
Men det var ikke for at myrde en købmand, at gruppen var kommet til Aarhus, skrev Jyllands-Posten den 4. april 2008:
"Der skulle gennemføres en større aktion, som ville imponere chefen for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, Otto Bovensiepen, der havde meldt sin ankomst til byen".
Terror i byens centrum
Guldsmedgade var udset som stedet, men der skulle også placeres bomber andre steder i byen: I Nørregade og Ryesgade, ved forlystelsesstedet Maritza i Frederiksgade samt foran Aarhus Teater. Guldsmedgade var en af de centrale strøggader i Aarhus, en flot og fredelig gade indtil den 22. februar 1945 kl. 01.15.
I ejendommene nr. 3 (boghandel), 5, 7 og 9 (parfumeri) i Guldsmedgade havde Petergruppens medlemmer, anført af Henning Brøndum og Kai Henning Bothildsen Nielsen, placeret såvel fosfor- som sprængbomber, og det samme var tilfældet i ejendommene nr. 10-16 på gadens modsatte side.
Der blev også lagt bomber ved Emmerys Konditori og Aschenfeldt Hansens Boghandel i nummer 24. Begge forretninger blev raseret. Bomberne blev ikke udløst på samme tid, og den sidste, der sprængtes, lå i ejendommen Guldsmedgade 27, varehuset Rask Handel, der som resten af ejendommene i løbet af kort tid var omspændt af flammer.
Da sprængningstidspunktet for bomberne var forskudt, var det til stor fare for dem, der deltog i redningsarbejdet, og bomberne indeholdt særdeles brandfarligt materiale, så Guldsmedgade stor lynhurtigt i flammer.
Store tab
Syv mennesker mistede livet i forbindelse med bombeeksplosionerne. En ældre kvinde indebrændte i et hus i Nørregade - fire andre personer led samme skæbne i et hus i Guldsmedgade, hvor endnu to blev dræbt ved faldet, da de sprang ud fra deres brændende hus.
Blandt de mange, som deltog i redningsarbejdet den nat, var byens senere borgmester, Thorkild Simonsen (1926-2022). Han havde som ung malerlærling lejet et værelse i Guldsmedgade 1, hvor han blev kastet ud af sengen ved de første eksplosioner.
"Aktionen var Schalburgtage og havde karakter af at være en decideret terroraktion, der skulle sprede død, ødelæggelse og frygt i den danske befolkning," skriver Wikipedia.
Jyllands-Posten havde den 23. februar 1945 en reportage om ugerningen på avisens forside:
"Bombekatastrofe i Aarhus, flere Mennesker dræbt" lød overskriften, og stoffet var hentet fra Ritzaus Bureau, der udsendte den censurerede version af begivenhederne.
På det tidspunkt skrev man ikke (censur) om, at hundreder var blevet gjort hjemløse og nu stod helt uden tøj og andre ejendele.
Det var først efter krigen, at man fandt ud af, at både Kaj Bothildsen Nielsen og Henning Emil Brøndum var hovedmændene i Guldsmedgade-terroren, mens det var en del af Petergruppen og Gestapo, der ødelagde dele af Aarhus Teater på Bispetorvet samme aften. Dagen efter anbragte de bomber ved Clemensbro og i Søndergade. Broen holdt, men skabte store ødelæggelser i de nærliggende bygninger.
To myrdes
Da det igen blev dag den 22. februar, myrdede Petergruppen den aarhusianske frihedskæmper
Gestapo formodede, at han arbejdede illegalt, og de to medlemmer af Peterbanden mente, at han havde set dem anbringe bomberne i Nørregade. Han blev skudt på åben gade i krydset Samsøgade/Sjællandsgade med syv skud i ansigtet.
Vagtværnschef blev ligeledes skudt ud for sit hjem på Silkeborgvej 124.
Et forandret gadebillede
"Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev Søjlehuset opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første føtex i den nye ejendom.
Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge et-etages forretninger,"
skriver Aarhus Stadsarkiv i en artikel bragt i Aarhus Onsdag i april 2024.
